mandag den 22. august 2022

Velkommen i DIM 2022-23 sæson

Velkommen i DIM efter en skøn sommerferie 

I kan roligt glæde jer, for året vil være spækfyldt med sjove musikalske øjeblikke. Vi starter sæsonen med at lære hinanden at kende på alle DIM holdene, vi spiller en masse musik. Du må gerne medbringe dit eget instrument – men vi har naturligvis instrumenter til rådighed i DIM. 

Undervisningen foregår på Roskilde Musiske Skole, Helligkorsvej 6, 1 sal i DIM lokalerne. 

Når vi kender hinanden lidt – skal i på den første FANTASTISKE 

DIM Fællesdag Lørdag d. 10 september kl 10-14 

Her skal alle DIM elever samles til en skøn dag i musikkens og fælleskabets navn. Det foregår på Kildegården, Helligkorsvej 6. 

Når vi er tæt ved jul skal der forberedes og bages musik-klejner til : 

DIMs STORE JULEKONCERT på GIMLE d. 6 December kl. 15-21 (koncert fra kl 18) 

Efter en skøn julefest og blændende hvide uger med sne og ski - banker foråret på døren. Det pibler frem med forårsblomster og vi gør os klar til ÅRETS SKØNNESTE OPLEVELSE: 

SOLSKINSFESTLIG DIMLEJR d. 9-11 juni 2023 

Hvert år tager DIM på DIMlejr – en weekend fyldt med musik og sjov. Vi har brug for forældrehjælp på DIM lejren – så sæt gerne kryds i kalenderen hvis du kunne tænke dig at hjælpe til på DIM lejren. Der kommer meget mere info og tilmelding når vi nærmer os. 

Vi glæder os til at se jer til en både helt almindelig - sjov - skør - finurlig -inspirerende og skøn DIM-sæson på Roskilde Musiske skole. 

Og så har vi bare lige et enkelt spørgsmål: Er der nogen herinde der kan li' vandmeloner

Mange Glade Hilsner 

DIM Team JAM 

Jeanette Anders & Martin  

Alle koncerter, Workshops og DIMlejr er selvfølgelig obligatoriske når man er en del af DIM.