tirsdag den 23. januar 2024

DIM-CAMP D 7-8-9 JUNI 2024

Turen går til Jomsborg,  Jomsborg, Jomsborgvej 32, 3630 Jægerspris 

Afgang til Jomsborg foregår i bus. Vi mødes ved Kildegården (DIM) fredag kl. 15, pakker og kører kl. 16 så vi er deroppe ved spisetid. Nogle forældre er kørt i forvejen og har maden klar. 

Hjemkomst 
DIM-campen sluttes af med en koncert kl 14 på Jomsborgs scene om søndagen, hvor forældre kommer og hører hvad vi har produceret. Herefter kører forældrene DIM-eleverne hjem 

Hvad laver man på en DIM-camp? 
Det nemmeste er at sige, at man spiller hele tiden. Men det er meget mere end det. Vi lærer hinanden at kende, både store og små. Vi etablerer 2-3 øvelokaler der ligner DIM-lokalerne, og hjælper med at samles og spille sammen i grupper undervejs. Vi har store samlende aktiviteter, som går på tværs af normale holdopdelinger. Efter indkvartering fredag har vi hygge om aftenen. Lørdag har vi forskellige musikalske aktiviteter, f.eks. forberedelse af numre. Om eftermiddagen er der slikbod, boldspil og badning under voksenopsyn. Lørdag aften er der Åben Scene, hvor eleverne optræder for hinanden. Søndag rydder vi op og gør klar til koncerten kl 14 

Det I skal have med på turen er flg.:
Lagen, dyne eller 
sovepose (der er kun madrasser på værelserne). Håndklæde, tandbørste og -pasta. Tøj der passer til vejret. Sygesikringskort (evt. medicin) og telefon nr. til jeres forældre. Tekster, noder, trommestikker, plektre. Forældregruppen og vi kan tage os af særlige hensyn, og det kan i ringe privat til os om på nedenstående numre. Husk: Hørepropper!

DIM camp Infomøde for forældre der ikke kender DIM-campen torsdag d. 11/4 kl. 18.30-20 
Mødet foregår i DIM-lokalerne, og er primært for forældre, der ikke har haft DIM-elever med før. 

Voksenhjælp/deltagelse 
Vi skal bruge 10-12 friske forældre til at hjælpe med det praktiske. Vi holder et 
formøde tirsdag d. 7/5 kl 19.15 -21.00 hvor vi fordeler roller og laver en madplan. 

Tilmelding og betaling inden d. 25/4 2024
Prisen for weekenden inkl. mad, ophold, undervisning og transport er kr. 350,- pr. person. De der tager del i det praktiske arbejde på lejren er med gratis. Pengene sættes ind på DIMS konto i Nykredit 5479 7310266 Husk at skrive ELEVENS navn på overførslen (ikke jeres eget). Hvis det er nemmere kan I også bruge mobilepay 40920747 (Martins telefon). Husk at vi skal kunne se jeres barns navn på indbetalingen (Martin kender ikke alle forældrenes navne :-) 

Link til online tilmelding

Evt. spørgsmål til Martin tlf. 4092 0747, Jeanette tlf. 2623 8757 eller Anders tlf. 2332 4055 






mandag den 6. november 2023

DIMs Julekoncert på Gimle

Tirsdag d. 5. december 2023

Optrædende møder kl 12. Publikum get-in kl 15.45 

PROGRAM 

Tid

Program

Medv.

16.00

16.10

16.20

16.30

16.40

16.50

Fællesnummer Søde Juletid

I'm Yours 

Omvendt 

Danse rundt om the mission 

Tidsrejsen 

Move your feet



Riowasi Nisserne:
Astrid Iris Olivia Asger Walther Sonja Ingrid Rosa
Viggo (skal på inden kl 18), Vilma, Olivia, Siw, Karla, Alice

Alvilda Aske Jonas Kaja Bille Dagmar

Torsdagsklubben: Dagmar Nicholas Nora

Karl Bertram Louis

17.00

17.10

17.20

17.30

17.40

17.50

Fællesnummer 2 Let love be love C-dur

Tomgang 

Merry Xmas Everyone 

Rabalder God jul 

Peter G - Det' kun vigtigt hvad det er 

Freedom stjerneregn 


Marta, Eleonora, Sune

Gukumu: Svanhildur, Bjørk, Svava, Embla, Luca,

Alvin Elliot Bertram

Laura Oscar Jonas Ruben Halfdan

Ingrid Astrid Tilde Flora Laura Martha


18.00

18.10

18.20

18.30

18.40

18.50

Love is beautiful - I know you know

I hope I die first

Knee Socks 

Heathens, Du jo' glad 

Love Rears up its + Carry on Wayward son

Smoking out the window


Asger Anna Cathrine Augusta

Freja Asta Frida Josefine

Arctic Monkeys: Lucia, Mist Zu, Mynte, Claire + 
Alva Augusta Josephine  
Adam Alva Augusta Josephine + Lucia Mist Zu 

Ronja, Mio, Astrid, Martin H, Casper, Frank, Augusta

Ditlev Magnus Madicken Alice (Frida Freja) 


19.00

19.10

19.20


Across the universe – High and Dry

Verden vågner



Alma Elizabeth Lena Sigrid

Ditlev Johs Kristoffer Louie Sophus + Ingrid/Siw


19.30

SLUT pruttelut

Alle hjælper med at pakke

Alle møder på Kildegården, Helligkorsvej 6, 1 sal i DIM lokalerne - hvor vi starter med at pakke de instrumenter sammen som vi skal spille på, og bærer dem over på den anden side af vejen til GIMLE. 

Når udstyret er sat op, og vi har lavet lyd på instrumenterne, skal vi øve vores fællesnumre igennem, så alt er klar parat til koncert start kl 16.00 – 19.30 

Der vil indimellem være lidt ventetid, så medbring lidt ekstra mad, guf, frugt og drikkevarer.

Medbring også gerne en nissehue … og solbriller! 



Vi glæder os alle til en hyggelig koncert – med masser af dejlig julestemning.

Mange Glade Julehilsener 

Jeanette, Anders, Martin, Rasmus, Per og Jakob 


tirsdag den 5. september 2023

Velkommen til den nye DIM sæson 2023-24

VELKOMMEN I DIM

DIM er nu godt i gang, og I skal allesammen mødes til vores første fantastiske 

DIM Fællesdag Lørdag d. 23 september kl 10-13.30 
Her skal alle DIM elever samles til en skøn dag i musikkens og fælleskabets navn. Det foregår på Kildegården, Helligkorsvej 6, 2. sal lok. 201. Medbring mad, drikke og løstsiddende tøj 


SÅ er vi tæt ved jul og der forberedes og bages musik-klejner til : 

DIMs Store Julekoncert på GIMLE 

tirsdag d. 5 December fra kl. 16-19.30

Som noget nyt, møder eleverne kl 12 på Kildegården, og derfor skal I have fri fra skole lidt tidligere. 

Til gengæld slutter koncerten også tidligere. 



Så banker foråret på døren, og vi gør os klar til årets: 

DIM-CAMP weekenden d. 7-9 juni 2024 

på Jomsborg, Jægerspris 

HUSK at DIM-Campen er en del af årets gang på DIM. Skriv den ind i kalenderen allerede nu – det er virkelig sjovt. Vi har brug for forældrehjælp, og det er muligt at forældre kan tage med på campen, hvis ens barn ikke har prøvet det før. Der kommer mere info og tilmelding, når vi nærmer os. 



Mange Glade Hilsner 

DIM Team 
JAM – Jeanette, Anders og Martin 


Ps. Alle fællesbegivenheder, koncerter og DIM-camp er selvfølgelig obligatoriske når man er en del af DIM. Vi arbejder med team-spirit, og ingen kan undværes :-) 

tirsdag den 21. marts 2023

DIM-lejr 9-10-11. juni 2023

Dim-Lejr 2023

Årets DIM-lejr ligger d. 9-10-11. juni 2023 Vi skal være på feriekolonien Jomsborg, Jomsborgvej 32, 3630 Jægerspris

Afgang til Jomsborg foregår i bus. Vi mødes ved Kildegården (DIM) fredag kl. 15, pakker og sender bussen afsted kl 16, så vi er deroppe ved spisetid. Nogle forældre er kørt i forvejen og har mad klar. 

Hjemkomst DIM-lejren sluttes af med en koncert kl 14 på Jomsborgs scene om søndagen, hvor forældre kommer og hører resultaterne af DIM-lejrens anstrengelser. Herefter kører forældrene DIM-eleverne hjem. 

Hvad laver man på en DIM-lejr? 
Det nemmeste er at sige, at man spiller hele tiden. Men det er meget mere end det. Vi lærer hinanden at kende, både store og små. Vi etablerer to øvelokaler der ligner DIM-lokalerne, og hjælper med at samles og spille sammen i grupper undervejs. Vi har store samlende aktiviteter, som går på tværs af normale holdopdelinger. Efter indkvartering fredag har vi hygge om aftenen. Lørdag har vi forskellige musikalske aktiviteter, f.eks. forberedelse af numre. Om eftermiddagen er der slikbod, boldspil og badning under voksenopsyn. Lørdag aften er der Åben Scene, hvor eleverne optræder for hinanden, f.eks. med deres eget DIM-hold. Søndag rydder vi op og gør klar til koncerten kl 14 

Det I skal have med på turen er flg.:
Lagen, dyne og/eller sovepose (der er kun madrasser på værelserne). Håndklæde, tandbørste og -pasta. Tøj der passer til vejret. Sygesikringskort (evt. medicin) og telefon nr. til jeres forældre. Tekster, noder, trommestikker, plektre. Forældregruppen og vi kan tage os af særlige hensyn, og det kan i ringe privat til os om på nedenstående numre. Husk: Hørepropper

Forældremøde mandag d. 24/4 kl. 18-19.30 
Mødet foregår i DIM-lokalerne, og er primært for forældre, der ikke kender DIM-lejren. 

Voksenshjælp/deltagelse på årets DIM-lejr
Vi skal bruge 10-12 friske forældre til at hjælpe med det praktiske, og forældre melder sig til på tilmeldingssedlen (online eller i papirform). Vi holder et formøde torsdag d. 11/5 kl 19-20.30 hvor vi fordeler roller og laver en madplan. 

Tilmelding og betaling
Prisen for weekenden inkl. mad, ophold, undervisning og transport er kr. 350,- pr. person. De der tager del i det praktiske arbejde på lejren er med gratis. Pengene sættes ind på DIMS konto i Nykredit 5479 7310266 Husk at skrive ELEVENS navn på overførslen (ikke jeres eget). Hvis det er nemmere kan I også bruge mobilepay 40920747 (Martins telefon). Husk at vi skal kunne se jeres barns navn på indbetalingen. 
(Martin kender ikke alle forældrenes navne :-)

Evt. spørgsmål til Anders tlf. 2332 4055, Martin tlf. 4092 0747, Jeanette tlf. 2623 8757

Mange hilsner

JAM (Jeanette Anders Martin) 


DIM lejr 2023 tilmelding online https://forms.gle/BRqtx78aWkR4dSoA8


mandag den 7. november 2022

DIM Juleshow på Gimle tirsdag d. 6. december 2022

DIM juleshow

Tirsdag d. 6. december

kl 18.00-21.00 på Gimle

DIMs hold optræder traditionen tro med julekoncert på Gimle. 


DIMs blog: DIM Jul På Gimle

Info til ALLE:  

Kl. 14.30 DIM-elever møder op I DIM lokalerne og ved fælles hjælp skal vi have instrumenterne fra DIM lokalerne til Gimle. 

kl. 16.30-17.30 Lydprøve på fællesnummer 

kl. 17.30 kan DIM-eleverne gøre klar, spise sin medbragte mad, købe en pizza og slappe lidt af inden koncertstart.

kl. 18.00 Koncert start  

Koncerten varer tre timer, men vi forventer ikke at publikum deltager fra start til slut. Men vi anbefaler at I får set 2-4 hold, ca. 45-60 minutter. Kom i god tid ifht at finde parkering, finde jer selv og finde en plads :-) 

PROGRAM  (opdateres...)  

Kl. 18 - 19 

Mit navn er Piratos - Alvilda, Aske, Emma, Jonas 

Late night på Vesterbro - Anker, Eskild, Bjørk, Freja, Karl, Bertram 

Tidsrejsen - Karla Martha Alice Charlie Freja 

Running up that hill - Cornelius Ejler Hjalte Kristoffer + guest star Anna 

Tirsdags DIM - Darkside & Faduma on the Moon 

Kl. 19.00 - 19.15 Fællesnummer Last Xmas 

Winter wonderland - Ingrid, Astrid, Tobias, Tilde, Flora, Laura 

No Lie - Alberte EdithMarie Olivia Sune Viggo 

Rocking around the Xmas tree - Claire Mynte Sune + killing me softly sangere 

Kig op fra gulvet kamæleoner? - Ditlev Kristoffer Louie Johs + guest star Ingrid 

Haleys komet Johannes Anna Asger Anna Alia

Kl. 20 - 21 

Killing me softly Alma Andrea Halfdan Oscar Laura

All I want for Xmas is Mandagsbarn - Alva Frida Mynte Signe 

Mix Figure out the 2 of us whisper - Konrad, Sidsel, Mio og Karl-Emil - 

Louisiana is all I want - Madicken Magnus Fredrik Storm Ditlev 

DIMpro Orch - Rasmus hold 

Flytta Hemifrån - Alia, Alvilda Adam Martin Karl-Emil 


Efter koncerten hjælpes vi alle ad med at få instrumenterne tilbage til DIM lokalerne.:-)

Mange Glade Julehilsner 

Jeanette - Anders - Martin Anders og Jeanette

onsdag den 14. september 2022

Reflektioner over lørdagens workshop på DIM

Vi har aftalt at mødes en time før. Jeanette og Anders knokler allerede, da Martin ankommer. Der er hentet congas og sat op. Der bliver printet noder og tekster til eleverne, der skal møde ind kl.10. Der bliver sat håndskrevne sedler op, så eleverne kan finde vej. Lidt i 10 begynder de første at komme. I alle mulige størrelser, aldre, farver og følelser. De små kigger. De store sonderer. Nogle finder tryghed ved at sætte sig i venteposition bag en conga. Andre søger hen mod hjørnerne. Enkelte trykker mobilen op foran næsen. Rummet emmer af forskellige følelser. 

Vi ved hvad vi skal. Vi skal spille, synge og danse sammen. Vi har fire timer. Og vi skal få det til at swinge. Vi har gjort det her i snart 20 år. Men alligevel bliver vi hvert år væltet bagover. Også denne lørdag. Endnu engang er det lykkedes nye, underfulde forældre at sætte nye, underfulde børn i verden. Og over til os på DIM. 


De sidder og står nu foran os. Nogle med korslagte arme. Vi ved at den modstand, der manifesterer sig stærkt hos den enkelte, skal være mindre end flertallets lyst. Det er en slags pædagogisk regnestykke, der skal gå op, før vi kan lykkes. Vi ved hvad målet er. Vores lille polyfølende flok her lørdag formiddag, skal mærke den vanvittige energi der strømmer ud fra musikkens stærkstrømskabel. Og turde sætte sig på ledningen. Som små fugle. 

Vi har et mash-up af den spanske La Pelota og Lizzos It's about damn time med. Martin starter med at synge stemmerne til det. Når vi nogenlunde kan stemmerne, begynder han at improvisere og prøver at få nogen med. Vi har aftalt at bruge den cubanske wananco rytme. Jeanette sætter en rytmestærk elev i gang med en bærende rolle. Og andre lærer 3-2 claven. Mens der bliver sunget, sætter hun folk i gang med at spille congas. Senere på dagen laver hun et set-up med to på hver. Giver dem 8 taktslag at bytte plads. Anders, der senere på dagen skal introducere salsa-trin, sidder ved flyglet og bakker sang og rytme op.

Vi begynder at nærme os det, det handler om ved 11.30 tiden. De få elever, der har haft svært ved at koncentrere sig mærker at der også er plads til dem. De endnu færre elever, der tydeligt har haft svært ved at deltage på grund af nogle indre konflikter har vi fundet nogle strategisk gode tidspunkter, hvor musikken spillede højt til at spørge dem uden det store fuzz, om der var noget vi kunne gøre eller hjælpe med. Det har der ikke været behov for. Og i løbet af dagen er reservationerne langsomt forsvundet og blevet erstattet af enten en fast tromme, dans eller sang så man kunne være med.


Det er det bedste ved at være DIM-lærer. Når nye elever sammen med os og de elever der har gået på DIM i flere år oplever, hvad det er musikken kan.

Når modstanden opløser sig i dans, sang eller trommespil. Musikken kerneelementer. Der hvor det hele starter. Stenen. Træet. Stemmen. Huden fra det døde dyr spændt ud over en ramme. At være en brik i musikkens spil. Der er noget, der er større end mig. Det findes. Jeg kan give mig hen til det. Sammen med andre.


Musikken der er verdens mest udbredte sprog. Større end engelsk, spansk og mandarin. Tilsammen. Ligeså nem at forstå som et spædbarn der står og rokker foran højttaleren i stuen. Den kræver ikke jordens ressourcer. Den er kønsneutral. Ligeså dyb og filosofisk som dens sammenhæng med religiøse ceremonier, fødsel og død. Forståelsen af hele verden og hvorfor vi er her.  


Og vi tre lærere oplever, at de mange år vi har brugt på at lære varerne at kende i musikkens store Bauhaus er fløjet afsted, og vi igen-igen på en lørdag i september endnu ikke fatter, hvor stort det hele er. Vi hopper, fløjter, råber, synger, rapper, spiller, danser. Og det er stadigvæk som om, det bare var lige i går at nogen kom forbi med en ladning djember og congas og stillede dem der hvor vi var. 

Roskilde Musiske Skole lørdag d. 10. september 2022

mandag den 22. august 2022

Velkommen i DIM 2022-23 sæson

Velkommen i DIM efter en skøn sommerferie 

I kan roligt glæde jer, for året vil være spækfyldt med sjove musikalske øjeblikke. Vi starter sæsonen med at lære hinanden at kende på alle DIM holdene, vi spiller en masse musik. Du må gerne medbringe dit eget instrument – men vi har naturligvis instrumenter til rådighed i DIM. 

Undervisningen foregår på Roskilde Musiske Skole, Helligkorsvej 6, 1 sal i DIM lokalerne. 

Når vi kender hinanden lidt – skal i på den første FANTASTISKE 

DIM Fællesdag Lørdag d. 10 september kl 10-14 

Her skal alle DIM elever samles til en skøn dag i musikkens og fælleskabets navn. Det foregår på Kildegården, Helligkorsvej 6. 

Når vi er tæt ved jul skal der forberedes og bages musik-klejner til : 

DIMs STORE JULEKONCERT på GIMLE d. 6 December kl. 15-21 (koncert fra kl 18) 

Efter en skøn julefest og blændende hvide uger med sne og ski - banker foråret på døren. Det pibler frem med forårsblomster og vi gør os klar til ÅRETS SKØNNESTE OPLEVELSE: 

SOLSKINSFESTLIG DIMLEJR d. 9-11 juni 2023 

Hvert år tager DIM på DIMlejr – en weekend fyldt med musik og sjov. Vi har brug for forældrehjælp på DIM lejren – så sæt gerne kryds i kalenderen hvis du kunne tænke dig at hjælpe til på DIM lejren. Der kommer meget mere info og tilmelding når vi nærmer os. 

Vi glæder os til at se jer til en både helt almindelig - sjov - skør - finurlig -inspirerende og skøn DIM-sæson på Roskilde Musiske skole. 

Og så har vi bare lige et enkelt spørgsmål: Er der nogen herinde der kan li' vandmeloner

Mange Glade Hilsner 

DIM Team JAM 

Jeanette Anders & Martin  

Alle koncerter, Workshops og DIMlejr er selvfølgelig obligatoriske når man er en del af DIM.